Træning

TRÆNING PÅ HØJESTE NIVEAU

De ugentlige cykeltræningspas foregår dels i dagtimerne, som del af dagligdagen, og dels om aftenen i klubregi. Her har Sportstar College Ikast-Brande indgået samarbejde med en af landets førende cykelklubber, Herning Cykle Klub, der endvidere har et af landets stærkeste talentcentre. Linjen giver dermed en rigtig god mulighed for talenterne til at få en optimal træningsmængde med dygtige trænere, som holder øje med dem og kan vejlede dem. Samtidig lever du som cykelrytter sammen med andre unge, der brænder ligeså meget for cykelsporten, som man du selv gør.

De personlige mål og ambitioner afdækkes og lægges fast gennem personlig samtale med trænerne. Fokusområderne i træningen tilpasses den enkeltes niveau og ambition. Der tilbydes individuel teknisk træning alt efter, hvad du som cykelrytter har brug for. Den fysiske træning tager udgangspunkt i, hvad der passer bedst for dig med hensyn til styrke- og konditionstræning. Styrkelsen af det mentale prioriteres også højt. Cykelrytterne udrustes med psykologiske redskaber til at udvikle sig såvel sportsligt som personligt. Samtidig får du værktøjer, der kan anvendes i tilværelsens pressede situationer i al almindelighed.

Træningsmængden
  • 3 ugentlige træningspas på College, alle cykelrelaterede og sæsonbaseret
  • 2 ugentlige træningspas i Herning Cykle Klub, tilrettelagt efter sæsonen
  • 1-2 individuelle tilrettelagte fysiske træningspas om ugen