Træning

Målet med træningen på Sportstar College er, at udvikle spillernes individuelle tekniske, fysiske, taktiske og mentale færdigheder.

I den tekniske træning anvendes ofte videoanalyse, hvilket giver gode muligheder for optimal teknisk udvikling. De fysiske rammer i boldtræningen er helt i top med blandt andet boldkanon og alle nødvendige sportsrekvisitter. Den fysiske træning tager udgangspunkt i en række fysiske tests som gennemføres 3 gange årligt. Taktisk arbejder vi primært med spillernes individuelle valg i løbet af en kamp, mens vi i samarbejde med klubben træner holdtaktiske koncepter. Den mentale træning tager udgangspunkt i en holistisk tilgang til sport, hvor Sportstar College skaber optimal sammenhæng mellem skole, sport og det sociale liv. I den daglige træning arbejder vi med logbøger, personlige målsætninger mens vi i kampene har fokus på at turde levere den gode præstation.

På Sportstar College er der træning mandag, tirsdag og torsdag. Boldtræningen foregår i ISI hallen mens styrketræning foregår i IBF Arena. Boldtræning foregår samtidig med efterskoletræningen hvilket giver optimale muligheder for sparing og udvikling af spillerne

Træningen foregår i tæt samarbejde med Ikast KFUM hvor collegespillerne tilbydes yderligere 3 ugentlige træninger. Kampmæssigt er der mulighed for at spille divisionsvolley og masser af ungdomsvolley. Skulle enkelte spillere have brug for træning/kamp på liga niveau kan vi planlægge det med vores samarbejdsklubber.


Peter Kjellerup
pk@isi.dk
Tlf.: 51 84 29 78

Linjeansvarlig
Ungdomstræner i Ikast KFUM
Herreligatræner i Randers Novo
Herre U17 landstræner