Golf-linjen på Sportstar College

Sportstar College Ikast-Brande har et enestående samarbejde med Dansk Junior Golf Akademi, ISI - Idrætsskolerne Ikast og de lokale golf klubber. Træningen på College er helheds- og procesorienteret, og drejer sig primært om teknisk, fysisk og mental træning.

I den tekniske træning bruges de nyeste elektroniske analyseredskaber, trackman, 3D biodynamics, SamPutlab og V1 systems. Dette hjælper alt sammen til at give den mest optimale og præcise analyse af din udviklingsretning.

I den fysiske træning udarbejdes programmer ud fra fysiske screeninger. Programmet justeres løbende og superviseres af den fysiske træner.

Den mentale træning tager udgangspunkt i en målsætning, evaluering og periodeinddeling, som der besluttes i individuelle samtaler løbende igennem året. Vi arbejder individuelt med dig, om præcis dine udfordringer på dette område.

Faciliteter for golf-linjen

Golfspillerne har rigtig gode faciliteter tæt på. Med Ikast Golf-Club og Tullamore Golf Club lige i nærheden er det let at komme til træning og fortsætte sin udvikling. På disse baner har du som elev på Sportstar College mulighed for at spille. Derudover ligger Ikast Indoor Golfcenter 5 min på cykel fra College, hvilket gør vintertræningen lettilgængelig.

Ved Sportscenter Ikast, der også er tæt på, er der styrketræningscenter, som alle college-elever frit kan benytte, alle ugens 7 dage 6.30 – 21.30.

De udendørs faciliteter i forbindelse med Ikast Complete, med løbebaner, bakkespurter mm kan også benyttes i forbindelse med træningen

Mød teamet

Lars Larsson
Linjeansvarlig

Thomas Poulsen

Praktisk info

Klik på nedenstående knap og få mere info om skolen, økonomi, dagsrytme, uddannelse og faciliteter.

Kontakt os